Rullejalousi Safe 4000 type 75

Et dobbeltvægget rullejalousi, der er ideelt til porte og andre facadeåbninger.

Rullejalousi Safe 4000 type 75 er et dobbeltvægget rullejalousi, der især anvendes til porte og andre facadeåbninger, hvor man ønsker en rigtig god og stabil sikring. Dette rullealousiet kan modstå store vindtryk, og denne egenskab giver jalousiet et stort plus ved udvendig brug, hvor traditionelle jalousier vil have en tendens til at have en for stor udbøjning på midten.

De dobbeltvæggede lameller kan ilægges skumelementer, og derved opnås en bedre K-værdi. Der vil dog altid være kuldebroer ved samlinger.

Rullejalousiet danner en helt glat flade, når det er lukket, og kan desuden forsynes med små vinduer.

Rullejalousi Safe 4000 type 75 er testet og godkendt i den højeste klasse.

Til Safe 4000 fås et stort udvalg af styring og automatik lige fra den simple nøglekontakt til styring via mobiltelefon eller andre mobile enheder.