Udendørs belægninger
Udendørs belægninger - indkørsler, have, park og vej
Udendørs belægning er et materiale lagt på vandrette udendørs overflader. Formålet med belægningen er ofte at sikre en lettere adgang til bygninger og/eller give et æstetisk præg, som passer til bygningen.
Forskellige typer af udendørs belægninger
Typen af udendørs belægning afhænger af belægningens formål.
Til belægninger af større områder (som en plads) kan der bruges stensætninger, grus (til stier), asfalt, hvis der skal større belastning på materialet.
Til mindre områder, som fx en have, kan der anvendes fliser, perlesten eller fx træbelægning.
Belægningsklinker anvendes til alle former for belægninger, også på arealer med biltrafik. De hårdtbrændte belægningsklinker er fremstillet af en speciel lertype med ekstrem høj trykstyrke og lav vandoptagelse.
Der findes flere hundrede forskellige former for betonsten og -fliser og udover udviklingen af forskellige former, fremstilles betonsten og -fliser også i et væld af forskellige farver og med forskellige former for
overfladebehandling.
Betonsten, -fliser og -kantsten er alsidige produkter, der finder anvendelse mange forskellige steder. Det er ofte vidt forskellige egenskaber der lægges vægt på, afhængig af hvor produkterne skal benyttes.
Befæstelse
Befæstelse er hele konstruktionen fra komprimeret råjord til overfladelag. Belægning er overfladelaget. Bærelaget er det lag der fordeler kraftpåvirkningerne fra trafik og anden brug af befæstelsen (oplag,
støtteben fra kraner, busstop)
Bundsikringslaget sikrer bunden af befæstelsen. Laget forhindrer vand i jorden at stige kapilært op i befæstelsen, og det kan rumme indtrængende vand uden frostrisiko indtil det dræner gennem drænrør, i
grøfter eller gennem underliggende jordlag.
En permeabel befæstelse / vandgennentrængelig belægning
Permeabilitet er et materiales permeabilitet angiver dets gennemtrængelighed. Et groft enskornet materiale har stor permeabilitet og lav kapillaritet (hårrørsvirkning). Som alternativ til en belægning med stabilt grus opbygges permeable bærelag af knust materiale. De består af et gennemsiveligt overfladelag og gennemsiveligt bære- og bundlag. Der er to typer:
Der er modulære belægninger, der infiltrerer vandet via skærvefyldte fuger eller hulrum i belægningsstenen.
Den er uniforme belægninger, der filtrerer gennem et homogent materiale som fx frænasfalt, insitu beton eller epoxybundne skærver. Fugerne i den modulære belægning er typisk 5-10 mm brede, sikret ved ved fugeknaster eller neopren-klodser. Hulrumsprocenten er af om det er sten eller fliser. Bermeable befæstelser kan ses på flere strande.
Materialemuligheder for udendørs belægninger
En af hovedgrundene til at anvende udendørsbelægninger er nok at få et stabilt og fast område, hvor personer såvel som køretøjer kan færdes nemt og ubesværet. En korrekt udført belægninger med fx sten og fliser fordeler belastningen fra køretøjer, således der ikke kommer kørespor mv. En korrekt udført belægning giver en nem og næsten vedligeholdelsesfri overflade og til terasser, havestuer mv., giver belægningssten og fliser en praktisk overgang mellem ude og inde miljø.
Almindelige belægninger som fx fliser, SF-sten, natursten, terrassebrædder i træ og komposit materialer der kræver mindre vedligeholdelse.
Specielt velegnede til brug i miljøer, evt. hvor vejr og vind kan være særligt krævende – fx i kystnære områder kan desuden anvendes asfalt af forskellig slags, beton, samt stenbelægning.
Asfalt og stenbelægninger er eksempelvis specielt velegnede til parkeringspladser.
Lovgivning omkring udendørs belægninger
- I Bygningsreglement 2010 kapitel 3.2 Adgangsforhold og i 2.6.3 Adgangs- og tilkørselsarealer bliver udendørs belægninger behandlet.
- I SBi-anvisning 222 Tilgængelige boliger er der også anvisninger omkring belægninger, som skal gøre adgangsforhold lettere for handicappede.
Anden litteratur:
- Betonbelægninger - anvendelse, udførelse og vedligeholdelse af belægninger, trapper og støttemure
- Byernes trafikarealer - Hæfte 0-10. Vejdirektoratet - Vejregelrådet. 2000.
- Normer og vejledning for Anlægsgartnerarbejde, Danske Anlægsgartnere. 2010.
- Håndbog i miljørigtig projektering. Bind 2, Miljødata, publikation 121, BPS- centeret, DTI-byggeri. 1999.
- Vejregel for dimensionering af befæstelser og forstærkningsbelægninger. Anlæg og planlægning. Vejdirektoratet. 2011.
- Vejregel for vedligehold af færdselsarealet. Konstruktion og vedligehold af veje og stier. Hæfte 4. Vedligehold af færdselsarealet. Vejdirektoratet. 2009.
